Sven Anthonisen – forfatter til bogen vil fortælle historien om briggen Claus.
Bogen skildrer bl.a., hvordan tragedien blev opfattet i samtiden, og hvilke konsekvenser den fik for redningsvæsenet.
I 1897 fandt en usædvanlig stranding sted på Fanø. Et fanøskib på vej fra Norge til England strandede på veststranden. Det var briggen Claus af Fanø. Det blev en tragedie, der berørte alle på Fanø. Hvorfor havde man ikke opdaget søfolkene på deres strandede skib, og hvorfor omkom alle otte unge sømænd? I samtiden var der enighed om, at hvis de var blevet ombord, ville de være blevet reddet. Tragedien blev omtalt i alle landets aviser, og der blev diskuteret, hvorfor det kunne gå så galt, men det forblev et mysterium, om end flere teorier kom frem.